lørdag den 27. juni 2009

Part 5, Barbersæbe


Med barbersæbe bruger du det mest originale og autentiske barberprodukt. Barbersæbe er et godt og (billigere) alternativ til barbercreme. En god kvalitets barbersæbe skal indeholde et højt niveau af fedt og glycerin der bidrager til den flødeagtige skum der smøre din hud og efterlader den blød og fugtig. Se efter barbersæbe med et højt fedt indhold (30 - 50 procent) og hold dig fra de billige sæber der ofte er håndsæbe eller badesæbe i forklædning. De giver dig ingen beskyttelse ved barbering og efterlader ofte huden tør og irriteret. Flere artikler nævner de 3 store Tér (Taylor of Old Bond Street, Truefitt and Hill, and Geo. F. Trumper) som velkendte leverandører af barbersæbe og barbercreme.

Sådan bruges barbersæbe:
Du skal bruge en barberkost for at anvende barbersæben korrekt og optimalt.
Fugt din barberkost under rindende varmt vand, fjern ikke overskydende vand fra barberkosten, for pointen er at bevare fugten og sæben i kosten, så det overføres direkte til ansigtet og derved blødgører og åbner porerne.
Når kosten er fugtet skal du have lavet skum, det gør du ved cirkulære bevægelser med kosten direkte på sæben i skålen. I starten vil luftboblerne være store, men efterhånden som du fortsætter med de cirkulære bevægelser vil boblerne blive mindre og antallet færre indtil du knap kan se dem. Nu har du en tyk og varm skum (det tager normalt 15 sekunder), som du kommer direkte i ansigtet.
Forsæt med de cirkulære bevægelser med barberkosten i ansigtet, og skummets fylde vil øges og blødgøre skægget, samt løfte skægget for en bedre barbering.
Nu er du klar til at bruge skraberen.