mandag den 27. april 2009

Part 4 - Barbercreme

Barbercremen er uden sammenligning det bedste og mest effektive produkt til våd barbering. Du kan lave den bedste skum med barbercreme, ligesom den beskytter og smøre din hud og efterlader den blød og fugtig og løfter skægstubbene. Barbercremen påføres med en grævling hårs barberkost eller med fingrene, jeg anbefaler du bruger en barberkost. Det har den fordel, at den generer en varm skum og løfter skægstubbene bedre på dit ansigt og samtidig masser den let din hud.
Barbercremen sælges i dåse eller i tube, tuben er perfekt til rejse brug. Cremen indeholder olier og glycerin, hvilket er grunden til at skummet bliver så kraftig og fed og giver den bedst mulige beskyttelse af huden. Det er essentielt at skummet giver huden beskyttelse under barberingen, således at barberbladet glider hen over huden uden at irritere den eller skære den.

Sådan bruges barbercremen:
Til forskel fra barbersæbe, så kan man hurtig lave en god skum med en barbercreme.
Hvis du vil bruge fingrene, så fugt dine fingre og dit ansigt med varmt vand, herefter kommer du cremen på dine fingre og så i ansigtet. Den creme der kan være på 2 fingre skal være nok til en barbering. Næste step er, at skumme cremen op i dit ansigt, det gøres med cirkulære bevægelser med fingrene.
Du kan også skumme cremen op i ansigtet med brug af en barberkost dyppet i varmt vand. Hvis du bruger en barberkost, så har du kun brug for, at bruge den halve mængde creme i forhold til finger metoden.
Personligt foretrækker jeg at lave skummet i en skål/bowle. Du kommer lidt barbercreme (cirka på størrelse som en mandel) på den våde barberkost. Skålen skal være varmet lidt op og tom, herefter kører du børsten rundt i skålen, mest som en omrøring og ikke som en piskning. Hvis du pisker, så får du meget skum, men også meget luft i skummet og så beskytter den ikke huden som den burde. Det vi ønsker er en stiv og tæt skum der indeholder mere vand end luft, der må selvfølgelig heller ikke komme for meget vand i så cremen bliver for tynd. Det er op til dig selv, at drage de erfaringer der virker bedst for dig, det er ikke så svært, så det er bare at komme i gang.

Er barbercreme dyrt, - det mener jeg ikke, en god barbercreme koster mellem 100 og 150 kroner og der er til cirka 60 barberinger altså rundt regnet 2 kroner pr. barbering.

Taylor of Old Bond Street og Truefitt and Hill er gamle hæderkronede engelske producenter af barberprodukter og fremstiller nogle af de bedste barbercreme.

Se barbercreme [klik her]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar